På det seneste har vi oplevet lidt af hvert.
Vi har været på tur til et bjerg, der ligger 8 km herfra. Vi skulle afsted kl. 8 om morgenen med Elia og drengene, men den blev selvfølgelig 9 før vi kom afsted. Så skulle vi lige have købt noget brød vi kunne spise undervejs, og pludselig var kl. 9.30. Men så kom vi da også afsted. Vi gik derud. På vej ud af Garoua skal vi over en brug, hvor vi møder en hvid mand.
og når det sker byder kulturen at vi er oppe og køre over det - så det var vi selvfølgelig. Og hvordan viser man det bedst? Ved at få taget billede med ham. Det viste sig at han var tysker, og hverken kunne engelsk eller fransk. Så jeg sprang selvfølgelig ud i en samtale på tysk, selvom jeg godt nok ikke anede jeg faktisk kunne det. Men jeg fik gjort mig forståelig og forstod alt hvad han sagde. Så hermed kan jeg vist godt smide tysk på mit CV - snart sammen med fransk.
Vi gik videre og kom ud til bjerget. Andreas og jeg var kommet bagerst da vi tog billeder. Vi så på bjerget og var naturligvis enige om at vi måtte tage vejen i så lige en linje som mulig. Det betød en god klatretur opad bjergsiden. Efter noget tid kom vi helt op og kunne nyde en helt igennem fantastisk udsigt. Den sad vi og nød en 20 min tid indtil Elia kaldte på os. Chaufføren var kommet. Udover os kom der kun Remy og Ibrahim op til os. Vi klatrede ned igen og insisterede på at vi ville gå hjem.
Elia, Solveig og de fleste af drengene kørte, men Andreas, Djimpsson, Remy og jeg gik de 8 km tilbage. Eftermiddagen gik med at tage ud og se byens fodboldhold træne og aftenen gik med bibelstudie med Jonathan og en af hans venner.
Som nævnt tidligere underviser vi i primary school. Elevtallet er mellem 40-80 og det er svært at holde klassen i ro. De store klasser går det egentlig okay i. De skriver det ned og vi forsøger og få dem til at forstå det så godt som muligt. De mindre klasser er ofte en ret stor udfordring, da de ikke forstår engelsk og vi endnu ikke taler flydende fransk. Men vi modtager franskundervisning tre gange i ugen, så det kommer nok snart.
I næste uge skal vi starte på College. Det bliver to timer tirsdag og torsdag, hvor vi i første omgang skal hjælpe Mr. Benés elever i timen. Det glæder vi os til at komme igang med. Senere hen skal vi måske også selv undervise der..
Indtil videre har vi gået og ventet på at kunne få lov til at komme i gang med et bygge muren rundt om drengenes nye hus. Det er ikke blevet som vi havde regnet med. Der er sat en entreprenør på og nogle professionelle hernede fra. Men vi har da fået lov og være med og bygget et stykke af muren mere eller mindre selv. Godt nok ikke i samme tempo som de andre, men de har også flere års træning i deres måde at bygge på. Det var fedt at få lov at være med til det, og jeg tror, der bliver mulighed for at hjælpe mere senere når programmet ellers tillader det.
Der spilles stadig massere af fodbold. Vi spiller mandag, onsdag og lørdag og er af Elia blevet bedt om at træne dem, så de kan spille kampe mod nogle andre drenge hernede. Det er ofte svært, fordi drengene ikke er der når vi starter - først når vi begynder at spille kamp. Men i dag lykkedes det at spille fire mod fire uden mål med max tre berøringer pr. person i næsten en time. Det var fedt at opleve at de var med på den... Men hvornår vi får lov at spille mod de andre drenge er ikke til at sige.
Så har vi lært drengene at spille uno hernede nu. Det er de HELT vilde med. De griner og griner hver gang der kommer en +2 eller +4 og de vil spille det igen og igen og igen og igen. I søndags spillede vi lidt mere end to timer i streg før at vi skulle videre.. Men sjovt er det i hvert fald!
Vi har det godt hernede og hygger. I morgen skal vi i kirke og hen på eftermiddagen skal vi se byens fodboldhold spille kamp sammen med Steve.
