tirsdag den 4. februar 2014

Undervisning, mangoplantage, afrikansk tøj og fransk undervisning.

Så kommer 2. blogindlæg fra Cameroun. Desværre uden billeder da nettet er noget ustabilt. Vi har netop afsluttet en uge helt uden...

Siden sidste indlæg er der sket lidt af hvert. Vi underviser mandag, onsdag og fredag på Primary School i engelsk eller angle som det hedder på fransk. Det er en udfordring at undervise børnene, da faget engelsk absolut ikke er en del af deres bedste evner - lærerne er heller ikke altid lige gode når det kommer til det. Men at det er en udfordring slår os selvfølgelig ikke ud, og der er ingen tvivl om at vi nok skal nå ind til dem til sidst.

I lørdags var vi på tur til Elias mangoplantage sammen med ham og et par af drengene. Det var en gåtur på 3-4 km og en sejltur i en båd af træ med hul i. Men det er intet problem når bare man er 7-8 mennesker, der skal med på samme tid. Det er i øvrigt i den flod flodhestene lever. Dem skal vi ud og se en tidlig morgen senere hen.
I søndags stod programmet selvfølgelig på kirke. Andreas og jeg havde købt lokalt afrikansk tøj til lejligheden. Vi købte det bedste stof de eftersigende har hernede. I DK er det nok ca. det som regntøj laves af. Det var utrolig varmt, og folk omkring os fik sig et lille grin mens de påstod at vi så rigtig godt ud. De var helt sikkert fan af vores tøj, og det kommer selvfølgelig på igen næste søndag.

Tirsdag, torsdag og fredag skal vi have fransk undervisning med Mr. Bené. Han er en livlig gut, der underviser på College hernede. Efter hans eget udsagn er eleverne ufattelig glade for ham, fordi han skaber et exceptionelt læringsmiljø. De er faktisk så begejstrede for ham at når de ser ham kommer de løbende for at få lov at bære hans taske. Vi er ikke helt så oppe og køre endnu, men hvem ved måske kommer det. Vi er i hvert fald godt i gang med at lære fransk. Om en måneds tid siges det at vi kan flydende fransk. Så det kan vi selvfølgelig...

Ellers står på den på samvær med drengene, masser af fodbold, masser af sol, ned på markedet, og lave mad osv.. Vi hygger hernede, og glæder os til vi kommer i gang med de sidste dele af vores program. Fx at bygge en mur om drengenes nye hus og undervise på college...

Hilsen fra Cameroun! (PS. Andreas har netop lagt billeder ind på sin blog - bl.a. af vores tøj...) - andreascameroun2014.blogspot.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar